En lørdag i København

kobenhavnMine forældre bor i Jylland og derfor ser vi ikke hinanden så ofte. Som regel tager jeg over og besøger den og bliver ofte weekenden over. Det er rart at blive forkælet og slappe af med mors hjemmelavede mad. I den kommende weekend har de meldt deres ankomst her i København.

Jeg har ikke meget plads og med to ekstra personer i lejligheden kan det godt blive lidt trangt. Derfor er det godt for alle parter, at vi kommer ud og oplever noget i løbet af dagen, når de er her. De kommer fredag sidst på eftermiddagen og resten af dagen hygger vi os her i lejligheden. Jeg er ikke den store kok, men heldigvis kan man købe rigtig meget lækker mad, der ikke kræver de store kulinariske evner at fremstille.

Lørdag har jeg tænkt, at vi starter ud med at gå en tur igennem byen. Der er så mange hyggelige butikker og gader, så der går hurtigt en hel formiddag. Mon ikke vi finder et godt sted at få vores frokost! Det er jo bare med at vælge mellem alle de lækre cafeer og spisesteder.

Eftermiddagen skal bruges på Nationalmuseet. Her er rigtig mange spændende ting og man kan blive ved med at komme og opleve nye ting. Det er gratis at komme ind og så kan man jo bruge den tid, som man har lyst til. Om aftenen har jeg tænkt, at vi skal i Det ny Teater og se deres flotte opsætning af en musical. Det er super flot og altid en god oplevelse at opleve dette smukke teater og deres skønne opsætninger.

Herefter går turen hjemad mod lejligheden og lidt aftenhygge foran fjernsynet. Søndag finder vi et sted at spise en god brunch inden mine forældre vender næsen hjemad igen.