Historien

Hypnoterapi eller hypnoseterapi har været brugt i helbredende øjemed fra 1552 fK, dateringen for en ægyptisk papyrusrulle, som beskriver hypnotiske suggestioner, -og sandsynligvis endnu før.

Den nuværende form for hypnoterapi har rod i Freuds (1856-1936) og C.G. Jungs(1875-1961) psykologiske modeller. Både Freud og Jung studerede hypnose og hypnoseterapi. Især Freud var i en periode overbevist om hypnoses virkning ift. at nå de lag i psyken, som ellers ikke er tilgængelige.

Dr.phil. Alfred Lehmann (1858-1921), den første danske professor i psykologi og senere endvidere stifter af Psykologisk Laboratorium, skrev bøger om hypnose som normaltilstand. I mange år var hypnose imidlertid ikke accepteret hverken som redskab i forbindelse med anden terapi eller som selvstændig, helbredende terapiform

Med den amerikanske psykolog Milton H. Ericksom (1901-1980) fik hypnoterapien en teori samt teserne "hypnose er en tilstand med speciel bevidsthed og modtagelighed overfor ideer…speciel villighed til at undersøge ideer for ders iboende værdi" og "hypnose = trance er en tilstand af intens og snævert fokuseret opmærksomhed, en tilstand hvor klienten lægger mærke til det der er umiddelbart vigtigt". I USA er hypnoterapi nu anerkendt og brugt f.eks. som anæstesi på hospitaler.

Den danske grundbog i hypnoterapi, "Hypnose og hypnoterapi" udgivet på forlaget Klim, 2004, er skrevet af den århusianske læge Jens-Jørgen Gravesen. I årene omkring 2000 er hypnose og hypnoterapi blevet en almindeligt anerkendt, nærmest moderne behandlingsform også i Danmark.